torsdag den 1. november 2012

NewPub 1 år - vi ramte et stigende behov for info

Den  8. november er det et år siden, vi holdt det første NewPub-træf på Frederiksberg. 
I dag, torsdag den 1. november, rundede vi 500 deltagere på den facebook gruppe, som opstod i kølvandet på det første arrangement i København, og det næste i Aarhus kort tid efter.

Det er fantastisk, og vidner om, at der er mange derude, som har brug for at udveksle viden og information om nye måder at udgive bøger på, og at NewPub har ramt denne gruppe meget præcist.

Som stiftere af bevægelsen er Karsten Pers og Abelone meget taknemlige for opbakningen, for uden deltagernes entusiame og aktivitet var der ikke så stor en udveksling af alverdens ideer, råd og information:
- NewPubGruppen er blevt en skattekiste af nyttig viden, af spørgsmål og svar, af gode links og af debatindlæg, der vender hele bogbranchen, som i disse år er i en meget turbulent udvikling.
- Vi betragter NewPub som det sted, hvor man i dag får den mest nyttige information hurtigt, og hvor man kan spørge og få højt kvalificret svar fra gruppen. Et helt uvurderligt redskab for dem, der kaster sig ud i bogbranchen, og som søger andre veje end de allerede nedtrampede

- Vi er meget taknemlige for den modtagelse, vores ide fik for et år siden, og havde ikke forestillet os, at ønsket om vidensudveksling så hurtigt kunne samle så mange. Vi har ramt et behov, der tilsyneladende kun i begrænst omfang dækkes af de organisationer, der allerede er, og som også favner dem, der ikke er organiseret i eksisterende forbund for forfttere og udgivere, men som blot vil kaste sig ud i at skrive og udgive bøger.

NewPub har indledt samarbejde med flere af organisationerne, fordi NewPub ikke betragter sig som konkurrent til dem, men klart som samarbejdspartner. Det afspejles også i jubilæet, som helt i tråd med, hvordan det ellers foregår i NewPub, holdes forskellige steder i landet, hvor nogle af deltagerne helt frivilligt samler interesserede for at møde også offline.

Jubilæet markeres torsdag den 8. november
I København i Dansk Forfatterforenings lokaler  i Strandgade kl 19.00
På Falster i Maglebrænde Gamle Skole , nær Stubbekøbing kl 19.00
På Fyn i Restaurant Holger H., Havnegade 2 A i Nyborg, torsdag den 8.11. kl. 19,00. V
I Hobro - stedet annonceres senere , kl 19.00
Flere arrangementer kan ses på facebook gruppen under Begivenheder:
https://www.facebook.com/groups/newpub/events/ 



Hermed en opfordring til at benytte "fødselsdagen" til at mødes rundt om i hele landet og styrke netværket, dele erfaringer, røverhistorier og et glas. Slå selv en forespørgsel eller et arrangement op i dit lokalområde - mød hinanden på en cafe, hjemme eller stil lokaler til rådighed på din virksomhed, hvis du kan.Brug facebook gruppen til dette